Kirkerne
Sognets to kirker
 
FRIHAVNSKIRKEN
I sine første år var Frihavnskirken en meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af spildproduktet ved de ofte usikre, sociale forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn.



Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt en organisation, der kunne dæmme op for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin og derefter opstod hurtigt et netværk af frivillige, der ønskede give en hånd med.

Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer, som bydelens udvikling krævede. For 100 år siden var kirken et trygt sted for ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland for hvem den store by bød på mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som gerne vil være med til at tolke livet.

Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke!I årenes løb har Frihavnskirken lagt hus til mange forskellige aktiviteter. En stor del af dem har været båret af kvinder.



Faktisk var der ingen kirke på Willemoesgade, hvis det ikke var for kvinderne, nærmere betegnet "de unge piger". I 1886 hørte den adelige frøken Dorothea von Ripperda et foredrag i Bethesda om de frygtelige forhold for kirkerne i København: alt for mange mennesker, alt for lidt plads.

Sammen med to andre ugifte kvinder stiftede hun resolut "Foreningen til Opførelse af Smaa Kirker i København" og mange unge kvinder sluttede sig til og samlede penge ind bla. til opførelsen af Frihavnskirken. Her knejser den smukt i dag, mere end hundrede år efter – og summer af liv fra mennesker i alle aldre.

Frihavnskirken har altid været en kirke, der er blevet brugt meget, ikke mindst på grund af kvinder, der har været villige til at give en hjælpende hånd med i lokalområdet og i kirken. Det har i historiens løb skabt mange gode fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber.

Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel barokstil efter tegning af Thorvald Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af indsamlede midler.

Kirken er bygget sammen med et menighedshus, som foruden en børnehave rummer to store sale og et bjælkeloft med plads til mange mennesker. Disse bygninger danner rammen om de gudstjenester og aktiviteter, som foregår i løbet af ugen.



Kirkerummet er meget enkelt i sin udformning; det oprindelige alterbillede fra 1905 er bevaret og restaureret af Tony Müller og det forestiller "Fremstillingen i templet".

Døbefonten er fra 1941 og fremstillet af granit efter tegning af Georg Jacobsen og korskranken er af kridtsten med en relieffrise med motiv af fåreflokken udført af August Hassel.

Halogenlysekronerne i Frihavnskirken er meget moderne og specielt designet til Frihavnskirken af arkitekt Erik Lassen, der har været tilknyttet kirken gennem mange år.
  luther KIRKEN
Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs Sogn delt i en vestlig og en østlig del, sidstnævnte fik navnet Rosenvænget Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hed Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet 12.700 indbyggere. Til sognepræst udnævntes Anton Skettrup, som indtil da havde været residerende kapellan ved Frihavnskirken.



Ved oprettelsen var der endnu ingen kirke i sognet, men en komité gik straks i gang med arbejdet på at opføre en kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse til at kalde den "Luthers-Kirken", idet hensigten var at få den rejst så den kunne indvies ved 400-året for reformationens begyndelse den 31.oktober 1917 med hans teser mod afladspraksis.

Kirken blev opført for private midler ved en indsamling forestået af "Det Københavnske Kirkefond" som også havde været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt over hele landet at samle penge ind til byggeriet, idet kirken skulle markere 400-året for reformationens begyndelse.



Kirken ikke blev færdig til 400-året for reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Kirken blev indviet den 15. december 1918. Den rummede da 600 faste siddepladser.

Menigheden havde dog på det tidspunkt allerede i fire år kunnet holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen, der havde været færdig siden 1914, hvor man straks var begyndt at holde gudstjeneste i den største af salene. De første to år af sognets eksistens havde man holdt gudstjeneste i enten Davidskirken eller Frihavnskirken.

Det var planlagt at rejse en statue af Martin Luther udenfor Luther Kirken. Statuen var bestilt hos billedhuggeren Rikard Magnussen, og han nåede også at udføre den, men der blev ikke råd til at få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at skaffe midler til støbningen i bronze, og statuen kunne omsider stilles op.



Siden 1921 har KFUM-spejderne Rosenvængets Gruppe været knyttet til kirken; og i 1945 blev der oprettet en menighedsbørnehave i den tidligere kirkesal i menighedsfløjen.

Fra 1941 til 1993 var Luther Kirken det kirkelige hjemsted for "Indenlandsk Sømandsmission" og organisationens generalsekretær var præst ved kirken.

Den 1. maj 1931 trådte en omregulering af sognegrænserne på Østerbro i kraft og sognet fik sin nuværende skikkelse. Der blev afgivet karréer til Hans Egede Sogn i øst, til Frihavns Sogn i syd, og modtaget karréer fra Skt. Jakobs Sogn i vest. Indbyggerantallet reduceredes med små 500 mennesker.

Luther Kirkens orgel er et af de få tilbageværende instrumenter her i landet fra den absolut seneste Romantiks orgelbygningstradition. Orglet er bygget af Theodor Frobenius i 1918 og giver store dele af den Senromantiske orgelmusik en usædvanlig fin klanglig ramme i kraft af sine mange ottefodsregistre, koblingsmuligheder og sine to uafhængige svelleværker.