Lutherkirkens orgel
 
 
Det er ikke for ingenting, at orgelet er kaldt instrumenternes dronning. Det indtager hyppigt en plads i kirken, højt hævet over både præst og forsamling, ikke for at være deres herre, men mere for at være deres tjener.

Trods sin avancerede og indviklede konstruktion, har orgelet en lang historie bag sig. Orgelet er blevet en del af den gudstjenestelige hverdag og ingen kan tænke sig at undvære instrumentet til salmesangen. Orgelet byder klangligt på mange facetter. Organisten kan vælge at spille med et enkelt register. Så når en tangent trykkes ned, høres der kun en pibe. Det giver en svag klang, som kan være ganske smuk og stemningsfuld.

At spille til salmesangen er at holde gang i tempoet, og at få menigheden til at synge med, at variere registreringen undervejs, så klang og styrke passer til versenes indhold. Når alle registre er trukket ud, er orgelet et ualmindelig effektfuldt og klangfuldt instrument. De tre manualer til hænderne og pedalklaviaturet til fødderne giver organisten rig lejlighed til at variere både salmespil og anden musik til brug i gudstjenesten. Orglet har sådan en kvalitet, at ligegyldigt hvor kraftigt der spilles, kommer der altid en vellyd ud af vort gamle instrument.

Lutherkirkens orgel er et af de få tilbageværende instrumenter her i landet fra den absolut "seneste Romantiks" orgelbygningstradition. Det er bygget af Theodor Frobenius i 1918 og giver store dele af den senromantiske orgelmusik en usædvanlig fin klanglig ramme i kraft af sine mange ottefodsregistre, koblingsmuligheder og sine to uafhængige svelleværker.

Det er disponeret med 23 klingende registre på følgende vis:

Manual I
1. Bordun 16’
2. Principale 8’
3. Flauto armonico 8’
4. Gemshorn 8’
5. Ottava 4’
6. Mixtur 2 – 4 chor, 2 2/3’
7. Tromba 8’
8. I 4’ – I
9. II 16’ – I
10. II 8’ – I
11. II 4’ – I
12. III 16’ – I
13. III 8’ – I
14. III 4’ – I

 
Manual II
1. Bordone d’amore 16’
2. Bordone alto 8’
3. Viola di Gamba 8’
4. Voce-celeste 8’
5. Flauto di concerto 4’
6. Flauto picolo 2’
7. Clarinette 8’
8. III 16’ – II
9. III 8’ – II
10. III 4’ – II

Svelle

Manual III
1. Quintatön 16’
2. Violine principale 8’
3. Flauto traverso 8’
4. Salicetto 4’
5. Oboe 8’

Svelle

Pedal
1. Subbasso 16’
2. Bordone 16’ (fra II: B d’a 16)
3. Violone 16’
4. Principale 8’
5. Bordone 8’ (fra II: B a 8)
6. Violone 8’ (fra II: VdG 8)
7. Bombarde 16’
8. I 8’ – P
9. II 8’ – P
10. III 8’ – P

Manualomfang C – a’’’, pedalomfang C – f ’

Vindladesystem
Pneumatisk keglevindlade

Traktursystem
Rørpneumatisk med tilstrØmmende vind
ForrelÆer ved alle vindlader

REgistratursystem
Pneumatisk med to frie kombinationer, automatisk pedalomstilling, generalcrescendo, fem kollektiver, rørværksafstiller samt klokkespil

Orglets vindtryk
90 mm. vandsøjle