Kommende koncerter
 
Nedenstående er listet musikalske arrangementer og koncerter i Rosenvængets Sogn, herunder Frihavnskirken og Lutherkirken. Hvor pris ikke er anført er musikarrangementerne gratis.
     
  Michael sunding solo
– Copenhagen jazz festival 2019
Frihavnskirken

Onsdag den 10. juli kl. 17:00
Entré: kr. 80,00
Line-up: Michael Sunding, flygel og vokal. Michael Sunding har fået anmelderne op af stolen med beskrivelser som;
- Et seriøst dansk svar på Jan Johanssons Jazz på svenska
- Finurlig, unikt, elegant

- Sådan kan man lege med Nationalarven, hvis man er begavet nok.
Udtalelser der er faldet i kølvandet på hans udgivelser The Melodies of Carl Nielsen, The Melodies of Nordic Christmas (begge Ugens Album på P8 Jazz) og Solo, Live fra Copenhagen Jazzfestival.
LÆS MERE >
     


  SØren NØrbo (klaver) &
Niels Bo Davidsen (cello)
– Copenhagen jazz festival 2019
Frihavnskirken

Torsdag den 11. juli kl. 17:00
Entré: kr. 100,00
Søren Nørbo (klaver) og Niels Bo Davidsen (cello). Pianisten og komponisten Søren Nørbo og kontrabassisten og cellisten Nils Bo Davidsen har samarbejdet i snart tre årtier med improvisationsmusik i forskellige former og formater. Begges rødder er plantet solidt i både jazzen og klassisk musiktradition og Nørbos detaljerede og åbne kompositioner danner en inspirerende ramme for et udtryk der både er søgende og rodfæstet i et klart formsprog.

Celloen og flyglet kalder på den klassiske musiks dyder. Alligevel er det jazz og det frie og improviserede udtryk, der er duoens ledestjerne og det er dennes nerve og intensitet og overraskelsesmomenter, som først og fremmest karakteriserer musikken.

Frihavnskirkens fremragende flygel og akustik et sublimt sted at opleve duoen, så kridt skoene og bevæg dig lidt væk fra centrum og ned ad den brostensbelagte gade på Østerbro.

Læs mere om Søren Nørbo på: facebook.com/sorennorbo og Niels Bo Davidsen på: facebook.com/nilsbodavidsen
     
  Jesper Andersson Kvintet: Kalejdokant
– Copenhagen jazz festival 2019
Frih
avnskirken, Store sal
Fredag den 12. juli kl. 17:00
Gratis adgang / “hatten rundt“
Jesper Andersson Kvintet: Kalejdokant spiller originalmusik komponeret af Jesper Andersson. Musikken er groovy, boppet og humoristisk og spilles skønt og medrivende af denne kvintet. Kom og hør Kalejdokants bud på blues’en, livet og kærligheden og andre essentielle emner med Jesper Andersson (saxofon), Randi Holum (trompet), Niels Andersson (klaver), Lars Holm (bas) og Asger Rosenkilde Mortensen (trommer).
     
  Komponist og pianist Niels Balle med “speciel guest“ Randi Holum
– Copenhagen jazz festival 2019
Frihavnskirken

Lørdag den 13.  juli kl. 17:00
Entré: kr. 80,00
Niels Balle, piano / keyboards (DK) og Randi Holum, trompet / flygelhorn (NO). Niels Balle har i efteråret ’17 udgivet en cd med egne kompositioner. Cd’en hedder; The Mystery of Nature (Gateway) og er en musikalsk rejse ind i den forunderlige nordiske og syd-europæiske natur med inspiration fra bla. Orvieto og den spektakulære Amalfi-kyst i Italien, norske folketoner og havdykning på Bornholm med synet af bølgende havplanter og oplevelsen af havets stilhed. Cd’en indeholder musik primært af Niels Balle, men også norske folkemelodier og musik af den Canadiske trompetist Kenny Wheeler. Der vil blive spillet musik fra cd’en og tidligere udgivelser til koncerten.
     
FOTO: SAXGREN
  Thomas Clausen Soloklaver
– Copenhagen jazz festival 2019

Frihavnskirken

Søndag den 14. juli kl. 17:00
Entré: kr. 100,00
En time i musikkens himmel! – citat Kim Kruse

Søndag den 14 juli kl. 17.00 under Copenhagen Jazz Festival giver jazz-pianisten og komponisten Thomas Clausen en af sine sjældne solo-piano koncerter – denne gang på det fine Shigeru Kawai flygel i Frihavnskirken. LÆS MERE >
     
FOTO: Rune Johansen
  ”Nyskrevne Tove Ditlevsen-sange – Saa tag mit hjerte”
Frihavnskirken
Torsdag den 5. september kl. 20:00
Entré: kr. 150,00

Der venter publikum en intim og nærværende oplevelse, når Cecilia Engelbrecht Heick (vokal) og Thomas Clausen (klaver) fortolker tekster af Tove Ditlevsen. LÆS MERE >
     
  Angelo Villani, London
Frihavnskirken
Lørdag den 7. september kl. 19:00
Entré: kr. 100,00

Australske Angelo Villani måtte i 1990 forlade Tchaikovsky konkurrencen i Moskva på grund af en håndskade. Efter 20 år er han tilbage og begejstrer publikum og kritikere overalt. Villanis virtuositet og udtryksnuancer har rødder helt tilbage til romantikkens store pianister. Aftenens hovedværker bliver Janaceks Sonate 1905 og Liszts betagende legende om den hellige Francois de Paule, der går på bølgerne. LÆS MERE >
     
  “Opera-sensommer
Frihavnskirken
Søndag den 8. september kl. 16:00
Arier og sange af Verdi, Mozart, Tosti mfl. med Svafa Thorhalsdottir (sopran), Antonio Medone (baryton) og Semion Balschem (klaver). LÆS MERE >
     
  Ragtime-koncert
med Kristian JØrgensen

Frihavnskirken
Torsdag den 12. september kl. 20:00
Musik af Scott Joplin, Jelly Roll Morton, Isaak Albeniz, Frederik Chopin, Erik Satie, Kristian Jørgensen.

Denne aften byder Frihavnskirken på soloklaver med et bredt udvalg af repertoire fra omkring 1900tallet, der alt sammen har det til fælles, at det er melodiøst, smukt og swingende. Ragtimepianisten Kristian Jørgensen, der er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og senere har studeret privat i jazz’ens fødeby New Orleans, er netop udkommet med sit første soloalbum. Ved denne koncert spiller han både egne og klassiske værker fra pladen såvel som fra hans enorme bagkatalog af alt fra Chopin til Scott Joplin. LÆS MERE >
     
  Koncertforeningens kor
Frihavnskirken
Søndag den 15. september kl. 19:30
Koncertforeningens Kor synger musik af Lange-Müller, Gades Morgensang Schultz og Bojesen.

I begyndelsen af oktober rejser Koncertforeningens Kor under Steen Lindholms ledelse på turné til Letland for at give koncerter. Koncerten i Frihavnskirken vil indeholde et udvalg af de værker, som koret har med sig på turen, hvor repertoiret overvejende består af nordisk musik fra Danmark, Norge, Island og Sverige. Af dansk musik kan bla. høres Lange-Müllers smukke Madonnasange, Gades Morgensang fra Elverskud samt korsange af Svend S. Schultz og Michael Bojesen. LÆS MERE >
     
  Orgelkoncert
Frihavnskirken
Torsdag den 19. september kl. 20:00
Programmet fokuserer hovedsaligt på musik af J.S.Bach. Vi skal bla. høre den mesterlige Passacaglia i c-mol og de skønne variationer over O Gott du frommer Gott. LÆS MERE >
     
  Dansk-Ungarsk cello-duo
Frihavnskirken
Søndag den 22. september kl. 16:00
Entré: kr. 100,00
Suzanne Szolnoki (cello), Anders Grøn (cello) og Irene Hasager (klaver). Musik af Haydn, Popper, Bartók, Vivaldi; Fauré mfl. LÆS MERE >
     
  25-Kunstner-JubilÆums-koncert
Frihavnskirken
Lørdag den 28. september kl. 16:00
Agnes Wolska (sopran) og Semion Balschem (klaver). Operaarier af Bellini,  Donizetti ,Verdi og Puccini. LÆS MERE >
     
  Duokoncert: Klaver og obo
Frihavnskirken
Søndag den 29. september kl. 16:00
Entré: voksne: kr. 80,00 / børn og studerende: kr. 50,00
Musik af Poulenc, Rachmaninoff, Nielsen mfl.
med Alexander Ventegodt (klaver) og Caroline E.S. Savickiené (obo).

Koncerten byder på et varieret program for Obo og klaver. Værkerne bevæger sig fra franske toner med elementer af jazz til virtuos og lyrisk musik fra Danmark, Rusland og Tjekkiet. Caroline Savickiené og Alexander Ventegodt er begge aktive musikere i Danmark og udlandet, og ved denne koncert kan de opleves som duo. LÆS MERE >
     
  “Nordisk Lyrisk kormusik“
Frihavnskirken
Søndag den 6. oktober kl. 16:00
Entré: kr. 75,00
Universitetskoret Lille MUKO under ledelse af Ole Faurschou. Lille MUKO er et fremtrædende klassisk kor fra København, der gennem aktiviteter i ind- og udland samt indspilninger arbejder for at udbredte kendskabet til specielt dansk og nordisk kormusik. Koret præsenterer til koncerten derfor hovedsageligt musik af store, nulevende nordiske komponister af lyrisk tilsnit. Følg

S korets Facebookside og hjemmeside: lillemuko.dk for oplysninger om programmet.