Mozarts Requiem
 


Virumkoret, Ensemble Felix og fire unge solister
FRIHAVNSKIRKEN
Tirsdag den 25. april kl. 20:00
Entré: kr. 50,00 (unge u/ 21 år gratis)
Frihavnskirken får besøg af Virumkoret til en klassisk korkoncert. Koret ledsages af Ensemble Felix – en sinfonietta bestående af 10 musikere – og som solister deltager fire unge konservatorieuddannede sangere. På programmet står Mozarts Requiem, som er et af
  musiklitteraturens ubestridte mesterværker. Ved Mozarts død i 1791 var værket ufuldendt, og det opføres oftest i den version, der er færdiggjort af hans elev Süssmeyer. Til denne koncert er valget imidlertid faldet på Franz Beyers udgave. Han bibeholder de satser, Süssmeyer har udarbejdet, men hans instrumentering regnes for at ligge tættere på Mozarts. Denne nye, intime, version, som Ensemble Felix og Virumkoret opfører, er orkestreret af Per Dalskov fra Ensemble Felix og sætter fokus på dødsmessens inderlige karakter. Dirigent er Esben Frank.

Solisterne er flg.:
- sopran: Carina Tybjerg
- alt Anne-Sofie Søby
- tenor Jonathan Koppel
- bas Mikkel Tuxen
Koncerten støttes økonomisk af Johannes Fogs Fond og
Jørgen og Karla Storchs Optimistfond