Sunding & Vinding
 


Release-koncert "The melodies of Nordic Christmas"
Lutherkirken
Onsdag den 15. november kl. 19:30
Billetter kr. 200,00 + gebyr på: : /politikenbillet.dk/events/36319-Sunding_Vinding_-_Nordiske_julesalmer_med_jazz-feeling/


Billetter i døren á kr. 200,00
kr. 150,00
med PolitikenPLUS-kort
kr. 100,00 for studerende med PolitikenPLUS-kort 


Nordiske julesalmer med jazz-feeling
Michael Sunding (klaver) og Mads Vinding (bas). Eksklusiv release-koncert i anledning af udgivelsen: Michael Sunding, The Melodies of Nordic Christmas , feat.
  Mads Vinding, der udkommer den 15. november 2017.

Efter succesen og en lang række koncerter med The Melodies of Carl Nielsen, følger pianisten Michael Sunding op med at tage nordiske julesalmer under kærlig jazz’et behandling – igen med Mads Vinding som duo-legekammerat.

Medierne var begejstrerede for Nielsen-albummet. Bl.a. kaldte Berlingske det ”elegant og ubesværet ...finurlig duokunst af unikt tilsnit”, i DK4 hed det ”sådan kan man lege med nationalarven, hvis man er begavet nok” og Gaffa skrev ”et seriøst dansk svar på Jan Johanssons legendariske album Jazz på svenska”.

Musik er gaven, der aldrig holder op med at give, og Sunding & Vinding vil denne aften for første gang live pakke de musikalske julegaver ud, der ligger gemt i de nye arrangementer. De er også spændt på, hvilke farver og former der vil udspille sig, når først papiret og gavebåndet er løsnet. Det er intenst og improviseret, sirligt, storladent og barnligt legesygt – en nordisk musikalsk julerejse med genkendelsens glæde og vittige vinkler.

Sommetider får man noget, man ikke vidste man ønskede sig! Efter koncerten fejres udgivelsen med en lille forfriskning og der vil være mulighed for at købe signerede cd’er. Velkommen til en hjertevarm aften.