”Kærlighed og drømme”
 


Dulong & Sundstedt
Frihavnskirken

Lørdag den 20. oktober kl. 16:00
Entré: kr. 75,00

Stemningsfulde og passionerede toner af Mozart, Strauss, Granados og Sibelius ved Anna Carina Sundstedt (sopran) og Mimi Kjær Dulong (klaver).

Anna Carina Sundstedt og Mimi Kjær Dulong mødte hinanden for mange år siden i det københavnske musikliv og fornemmede straks et unikt samspil. Med en fælles forkærlighed for det romantiske repertoire, fandt de sammen i et blomstrende og varmt samarbejde og dannede Dulong & Sundstedt. Læs mere på: dulongsundstedt.dk
  Anna Carina Sundstedt
Anna Carina Sundstedt, dansk-svensk sopran, privatuddannet i København, debuterede i 2005 som Nedda i Bajadser ved Opera i Provinsen. Har siden sunget flere roller, heriblandt Micaëla og Nattens Dronning, koncertant og i forskellige iscenesættelser. Hun har været solist i gejstlige værker med landsdelsorkestre i Danmark, Norge og Sverige og sunget sopranpartiet i de fleste store messer og oratorier. Lied- og romancekoncerter ligger hendes musikalske hjerte nært – særligt med duoen Dulong & Sundstedt. Anna Carina Sundstedt medvirker på flere cd-indspilninger og har udgivet 2 solo-cd’er – senest en romance-cd i 2013 med pianist Henrik Metz Musik er livets rytme. Læs mere på: annacarinasundstedt.com

Mimi Kjær Dulong
Mimi Kjær Dulong, dansk pianist, blev uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København ved Tove Lønskov, Anne Øland og Amalie Malling i 1997. Hun studerede i London hos professor Yonty Solomon og i Budapest hos professor Istvan Lantos. Mimi Kjær Dulong har deltaget i adskillige klaver- og kammermusikkonkurrencer i både ind-og udland samt
masterclasses ved bla. Kevin Kenner, Jiri Hklinka, Rudolf Kehrer og Victor Marzanov. Hun er i dag aktiv som solist, kammermusiker, akkompagnatør, underviser og repetitør og har givet koncerter i bla. Polen, Frankrig, Rusland, Malaysia og det meste af Danmark.