Menighedsråd
 
Menighedsrådene er den mindste demokratiske enhed i folkekirken. Der eksisterer omkring 2.000 menighedsråd i Danmark og de er omdrejningspunktet for det lokale folkekirkelige demokrati. Det vælges for fire år ad gangen og består af 5 - 15 medlemmer samt sognets præster. Menighedsrådet vælges af sognets folkekirkemedlemmer, der dermed har direkte indflydelse på sognets menighedsråd.

MENIGhedsrÅdets opgaver
Menighedsrådet er sognets kirkelige ledelse og opgaverne er mange og forskelligartede.

Et menighedsråd arbejder for gode vilkår for evangeliets forkyndelse og beskytter kulturværdier.

Derudover har menighedsrådet en række faste opgaver bla. at fastlægge gudstjenester, planlægge aktiviteter for børn, unge og ældre, varetage kulturelle arrangementer og koncerter mm. Menighedsrådet administrerer også kirkens ejendomme, varetager budget og regnskab samt varetager ansættelse og ledelse af kirkens ansatte. Det er også menighedsrådet, der bestemmer, hvordan den lokale kirkes penge skal bruges.
  I Rosenvængets Sogn afholder menighedsrådet adskillige møder hvert år for at forvalte denne opgave på bedste vis. Under Sognet > Menighedsrådsreferater findes referaterne fra menighedsrådsmøder tilbage til slutningen af 2008. Menighedsreferater fra før 2008 kan rekvireres på kirkekontoret i Randersgade 3, 1.sal.

menighedsrÅdSLOVENS HIstorie
I 2003 havde menighedsrådsloven 100-års jubilæum. Den første lov blev vedtaget i 1903 og er siden blevet løbende revideret.

En af baggrundene for indførelsen af en menighedsrådslov var, at der blev stillet krav til folkekirken om at den skulle være omfattet af den demokratisering, som samfundet gennemgik.

De frivillige menighedsråd, der indtil menighedsrådslovens vedtagelse var oprettet blev aldrig nogen stor succes, og i 1900 vurderede Kirkeministeriet, at der ikke var nogen fungerende menighedsråd tilbage. Folkekirkens minister J.C. Christensen foreslog derfor at oprette menighedsråd, hvilket blev vedtaget og gennemført med menighedsloven i 1903.