22/10/2024 0 Kommentarer
MIRJAM GELFER-JØRGENSEN fortæller om MARTIN NYROP | FOREDRAG i LUTHERKIRKEN
MIRJAM GELFER-JØRGENSEN fortæller om MARTIN NYROP | FOREDRAG i LUTHERKIRKEN
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Martin Nyrop – dialog med samtiden
"Dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen gør os klogere på en af Danmarks store arkitekter.
Mirjam Gelfer-Jørgensen har senest skrevet "Dialog med Samtiden. Arkitekten Martin Nyrops samlede værk", hvor et Lutherkirkens interiør præger forsiden."
Martin Luther er kendt som arkitekt for Københavns Rådhus.
Men hans virke omfatter meget mere, heriblandt de to kirker, en på Vesterbro og Lutherkirken på Østerbro. De er meget forskellige i deres udtryk. Foredraget vil se dem som eksempler på en ny indfaldsvinkel til kirkens hus; derud over inddrages eksempler på hans andre bygninger og på hans intention med et formsprog, der er vokset ud af tidens politiske og sociale strømninger.
Østre Gasværk. Oprindeligt en gasbeholder. I dag en fremragende teatersal. Foto: Pernille Klemp.
I tømrerlære
Intet tydede på, at unge Nyrop skulle blive en af landets fremmeste arkitekter. Tværtimod. Han blev indskrevet på Sorø Akademis grundskole, men boglig lærdom var ikke attraktiv for ham. Til gengæld satte han stor pris på faget tegning. I 5. klasse blev drengen taget ud af skolen uden afgangseksamen for efterfølgende at komme i tømrerlære hos en mester i København. I den forbindelse fik han undervisning på Teknisk Skole.
Inspirationskilder
I 1870 blev Nyrop optaget på Kunstakademiet, hvor han 10 år senere modtog Akademiets store guldmedalje, der rummede det eftertragtede rejselegat. Det satte ham i stand til at tage på omfattende studierejser i Central- og Sydeuropa. Skitsebøgerne fra disse rejser blev til en livslang inspirationskilde.
Nyrop lod sig også inspirere af sociale og politiske bevægelser i en særdeles begivenhedsrig tid. Overalt strømmede folk til byerne, hvor industrierne havde brug for arbejdere. Også højskolebevægelsen påvirkede ham. Sidst – men ikke mindst – bør nævnes nationalismen, der greb om sig overalt i Europa.
Tidlige værker
Blandt Nyrops tidlige værker skal nævnes Østre Gasværk fra 1888. Den store runde bygning har dimensioner som Panthenon i Rom, som man umiddelbart associerer til, når man træder ind i bygningen. Lige som flere andre af Nyrops bygninger har gasværket kunnet tilpasses nye funktioner. I dag fungerer bygningen som teater med en fin akustik.
Landsarkivet for Sjælland (1891-92) er heller ikke til at komme uden om. Den lange magasinbygning i røde mursten på Nørrebro minder umiddelbart om Herholdts Universitetsbibliotek fra 1857-61 i Fiolstræde. Også denne bygning har kunnet tilpasses nye funktioner. Det tidligere landsarkiv er således planlagt til at omfatte en forretningsgade med butikker i to etager.
Folkelige bevægelser
Som tidligere nævnt lod Nyrop sig inspirere af sociale og politiske bevægelser. Et af resultaterne er den imponerende Vallekilde Højskole, hvor Nyrops fortid som tømrer kom til fri udfoldelse. Træ som byggemateriale er her dominerende, omend de røde mursten også spiller en central rolle. Især bør fremhæves gymnastiksalens (1884) på en gang imponerende og funktionelle fremtoning som et bygningsværk primært udført i træ.
Kommentarer