15/10/2024 0 Kommentarer
KIRKEBIO | NOMADLAND - i Sankt Jakobs Kirkes Sognegård
KIRKEBIO | NOMADLAND - i Sankt Jakobs Kirkes Sognegård
NOMADLAND
Instr. Chloé Zhao, 2020 - 107 min. Farver - på engelsk med danske tekster.
Tema: Livet på samfundets kant.
Fern er husløs, ikke hjemløs.
Hun har pakket sine ting og kører nu rundt som sæsonarbejder fra sted til sted i søgen efter en ny tilværelse. Nætterne er kolde i det fri, men på sin vej møder hun andre, der har valgt - eller er blevet tvunget til - at leve et nomadeliv i det 21. århundredes vilde vesten.
--------------------------------------------------------------
Velkommen til en ny sæson af KirkeBio. I årets program kommer vi omkring tre temaer: Film fra barnets perspektiv, film om et liv på samfundets kant og film som erindring.
Se sæsonens film HER
Introduktion: Alle filmvisninger finder sted i Sankt Jakobs Kirkes Sognegård på Østerbrogade 59. De indledes alle med en kort introduktion, og efter filmen er der mulighed for at deltage i en drøftelse – og evt. spisning.
Medlemskab: KirkeBio er organiseret som en filmklub. Kun medlemmer har adgang. Medlemskab for hele sæsonen med start september 2024 koster 300 kr. Ved tilmelding efter december 2024 er prisen 200 kr.
Tilmelding: Man kan indbetale kontingent på reg. nr. 5013 – konto nr. 1400603. Oplys venligst navn, e-mailadresse og/eller telefonnummer.
Bemærk: Der kan ikke betales på Sankt Jakobs kirkekontor, men evt. forud for en forestilling. Kontakt: Koordinator Astrid Skov-Jakobsen træffes på: E-mail: astridskovjakobsen@gmail.com / telefon: 22308889 kl. 18-20 fra den 20. august.
KirkeBio er et samarbejde mellem flere kirker i København. Det er klubbens formål at vise film, som formidler gode historier med “noget på hjerte” – eksistentielle og medmenneskelige temaer, som engagerer og vækker til eftertanke og diskussion. Arbejdsudvalg: Mette Kathrine Grosbøll, Helena Hauge, Rasmus Nøjgaard, Lars Petersen, Anders Vestergaard, Merete C. Westergaard og Astrid Skov-Jakobsen (koordinator).
Kommentarer