Kammerkoret Broccoli | Rosenvængets Sogn

Kammerkoret Broccoli

Dato
Tirsdag d. 15. december 2020, kl. 20:00
Sted
Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø
Pris
50 kr.

Kammerkoret Broccoli

Dir. Bo Asger Kristensen Julens soundtrack - Musik af Hugo Distler mfl. 

Vi kender alle fortællingen om julens begivenheder, som den står skrevet i Lukasevangeliet, og Kammerkoret Broccolis julekoncert 2020 kan betragtes som soundtracket til denne fortælling.Med udgangspunkt i Hugo Distlers kantate "Die Weihnachtsgeschichte" (Julehistorien) synger Kammerkoret Broccoli musik, der beretter om Maria og Josefs færd til Betlehem, om hyrderne på marken, om De Tre Vise Mænd og - ikke mindst - om Jesu' fødsel. 

Kammerkoret Broccoli er et blandet kor med ca. 20 sangere. Til daglig øver koret i Enghave Kirke i København og holder årligt 5-8 koncerter. Koret er kendetegnet ved stor repertoiremæssig spændvidde og en smidig og sammensunget klang. Broccolis historie rækker mere end 30 år tilbage i tiden, men en tilgang af unge sangere har sikret en fin blanding af erfaring og nyskabelse.

Entré: 50 kr. i døren eller mobilepay.   

51 pladser. Husk mundbind.