Velkommen til Adventsyoga | Rosenvængets Sogn

Velkommen til Adventsyoga

Dato
Tirsdag d. 1. december 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Lutherkirken, Randersgade 3, 2100 Københavns Ø

Velkommen til Adventsyoga i Lutherkirken fire tirsdage i december

Advent er tiden til eftertænksomhed og stilhed. Tid til at lade roen indfinde sig, tilgive, rumme og overkomme - og søge Gud. Med fokus på vejrtrækningen og støttet af enkle fysiske yogaøvelser lytter vi opmærksomt og forventningsfuldt indad.

Sammen med yogalærer Lotte Ebsen Sjøstedt bruger vi en time sammen i Lutherkirkens stemningsfulde rum med levende lys. Vi begynder eller slutter med en bøn. 

Max. 12 deltager.     Tilmelding tlf: 35421744     Husk yogamåtte.

Lotte Ebsen Sjøstedt bor i Rosenvængets Sogn og har levet hele sit voksne liv på Øbro sammen med sin mand og to børn. Udover sin akademiske levevej har hun de seneste 12 år undervist i yoga og inddrager gerne det nærvær og den eftertænksomhed yogaøvelserne giver mulighed for i sit liv.