15/04/2026 0 Kommentarer
"Århundreders kormusik" med Concentus
"Århundreders kormusik" med Concentus

Kom med torsdag d. 11. juni kl. 20:00 i Frihavnskirken, når Koret Concentus dirigeret af Toke Brorson Odin opfører værker fra den klassiske kormusiks mange æraer; fra middelalderens tidlige polyfoni til nutidens eksperimenterende kompositioner. Repertoiret inkluderer komponister som Hildegard von Bingen, Monteverdi, Rheinberger og Sven-David Sandström for blot at nævne nogle få.
Koret Concentus er et ambitiøst amatørkor bestående af cirka 50 sangere og ledes til daglig af Toke Odin, som er uddannet komponist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Koret arbejder både med de helt klassiske større korværker, men også med eksperimenterende repertoirer som det, der netop opføres ved denne koncert.
Ved koncerten opføres sange, der ud over at repræsentere musikhistorien, også passer særligt godt til Frihavnskirkens klangfulde akustik. Koret vil inddrage rummet med eksperimenterende opstillinger for at skabe levende lyd og effekter.
Entré betales i døren, 80 kr. standard og 40 kr. for studerende/pensionerede. Børn under 15 år gratis.
Kommentarer