Om kirkerne

Rosenvængets Sogn er ét sogn og én menighed – men vi vil hellere tale om at være kirke i fællesskab.

Vi er kirke til kirkegang, livsovergange og ritual.

Vi er kirke, der bygger på ord, ånd og sanselighed.

Vi er kirke, når vi synger, når vi taler med hinanden, lytter til hinanden, tænker højt eller spiser sammen.

Vi er kirke, hvor man kan sætte sig ind i løbet af dagen, fordybe sig, besinde sig eller lade sig anfægte når hverdagen er blevet for meget eller alt for lidt, når krisen er for overvældende eller glæden for stor. Her vil nogen kunne være, når de har svært ved at være i sig selv og overlade noget til Gud, for at ingen behøver at være overladt til sig selv. Her vil nogen kunne laste af, lader sig inspirere og gå opløftet ud og videre.

Det er menighedsrådets håb, at den røde tråd vil vække genklang hos mange i sognet, og det er vores ambition, at den røde tråd vil kunne danne grundlag for mange forskellige tilbud og udtryksformer i Rosenvængets Sogn.

Det betyder, at menighedsrådet vil bruge den røde tråd som grundlag for planlægning og prioritering af fremtidige aktiviteter i Rosenvængets Sogn.

Rosenvængets Sogn

Rosenvængets Sogn er udskilt fra Sankt Jakobs Sogn i 1912, dele af sognet blev udskilt til Frihavns Sogn og Hans Egedes Sogn i 1931; i 1931 blev en del af Sankt Jakobs Sogn indlemmet. Sognet blev sammenlagt med Davids Sogn og Frihavns Sogn i 2008, mens Davids Sogn blev udskilt igen i 2012.

Rosenvængets Sogn består af Lutherkirken og Frihavnskirken.

Lutherkirken
Randersgade 3, 2100 København Ø

Kirken er opført i 1914-18 i røde mursten ved arkitekterne Martin Nyrop og Julius Smith. Kirken har kor med tresidet afslutning mod vest. 
På skibets teglhængte tag hviler en ottesidet tagrytter med spir. Kirkens ydre er præget af romanske og unggotiske stilarter. Østgavlen, med den halvsøjleprydede hovedportal, har blændingsdekorationer.

Ved portalen står en statue af Luther.

Kirken har fladt, kassetteret betonloft. Koret er hævet otte trin over skibet. Over det fritstående alterbord er opsat et krucifiks efter Martin Nyrops tegninger. Korets fem vinduer har glasmosaikker af Ernestine Nyrop, motiverne er Englen vogter Paradis, Adam og Eva i Paradis, Syndefaldet, Uddrivelsen af Paradis og Det nye Jerusalem. Fonten af marmor har indgraveret Luthers signet med rose, hjerte og kors.

Lutherkirken har ca. 200 siddepladser i stueplan.

Frihavnskirken
Willemoesgade 68, 2100 København Ø

Kirken ligger på hjørnet af Willemoesgade og Fiskedamsgade midt mellem kvarterets boligbebyggelser. Den har navn efter Københavns Frihavn.

Kirken første præst, H. P. Mollerup havde en vis tilknytning til søfarten, da han havde været sømandspræst i England. Han gjorde meget for, at de fattigste i samfundet kunne have kirken som et tilholdssted – en “frihavn”.

Efter århundredeskiftet var boligudviklingen stærk i kvarteret langs Strandboulevarden, så der blev udskilt et selvstændigt sogn fra Sankt Jakobs kirke ved Østerbrogade.

Frihavnskirken blev opført omkring 1906 efter tegninger af arkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1946) og finansieret
af midler fra Foreningen til Opførelse af Smaa Kirker i København samt midler der blev indsamlet i sognet. Grunden blev skænket af Det Classenske Fideikommis.

Frihavnskirken har ca. 190 siddepladser.