Praktisk om konfirmation
Konfirmation betyder, at du bekræfter din dåb
Kære kommende konfirmand
Måske er du allerede nu helt sikker på, at du vil konfirmeres – og det er dejligt! – men det kan også være, at du ikke er helt sikker endnu. Det er helt okay. Du er meget velkommen alligevel. Se konfirmationsforberedelse som et tilbud om at blive klogere på, hvad kristendommen og den danske folkekirke står for, og hvad vi kan bruge evangeliet om Guds søn til. Vi vil gøre vores til, at vi skal få det sjovt og hyggeligt sammen! Og man behøver ikke at være døbt for at følge undervisningen.
Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst.
Konfirmantionsforberedelse - at gå til præst
For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål.
Konfirmationstilmelding
Du finder indskrivning til konfirmation og konfirmationsforberedelse i kirkerne herunder, når der er åbent for tilmelding.
Tilmeldingen til konfirmation 2027 åbner
d. 1. april 2026. Når et hold er fuldt, henviser vi til et andet hold.