Korskolen

 

Velkommen til korskolen i Rosenvængets Sogn

 

For optagelse af nye medlemmer og yderligere information se de forskellige hold og aldersgrupper nedenfor eller kontakt korleder Marlene Lollike på mlo@rvsogn.dk

 

Det er muligt at søge om friplads til korskolen.

 

Vi ser frem til at synge med jer!

Holdinformation

Lutherkirkens Spirekor

 

6 - 8 år

Frihavnskirkens
Pigekor

9 - 12 år

Frihavnskirkens Ungdomssangere

13 - 19 år

Østerbro Kvindtori

 

19 - 30 år

Mød korskolens undervisere

Korskolen undervises af korleder Marlene Lollike og organist Morten Schousboe, som pt favner 120 korsangere fordelt på fire kor.

 

Morten Schousboe har siden januar 2000 været organist ved Frihavnskirken. Han tog Diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København i 1997 – og solistdebuterede i 1999 som elev af blandt andre Bohumilla Jedlichkova, Dan-Oluf Stenlund, Lasse Ewerlöf og Bine Bryndorf. Morten optræder ofte som orgelsolist og akkompagnatør af kor og solister med særlig interesse for musik af J. S. Bach, dansk, tysk og fransk romantisk musik og specielt musikken af den franske komponist Olivier Messiaen. Han er desuden flittig koncertarrangør i sognet.

 

Marlene Lollike har været ansat i Rosenvængets korskole siden 2003. Hun er uddannet på Musikvidenskab i København med speciale i korledelse og har efterfølgende videreuddannet sig på konservatoriet og børnekorsakademiet i direktion. Marlene har gennem mange år været en brugt som korinstruktør i Korliv-regi i hele landet samt ved større stævner. Marlene lægger stor vægt på tryghed og fællesskab i korene, da det er en vigtig grobund for et fælles musikalsk udtryk samt udvikling af den enkelte sanger.

En smilende mand og kvinde, der poserer sammen.