Violinsonater med Duo H2N

Violinsonater med Duo H2N

Violinsonater med Duo H2N

Torsdag 30. april 2026, kl. 20:00 - 21:00
Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø
85 kr.

Klaver/violinduoen H2N spiller ved denne koncert tre hovedværker fra hver sin tidsepoke inden for det klassiske violinrepertoire. Schuberts melodiske A-dur sonate, Debussys elegante g-mol sonate samt Carl Nielsens temperamentsfulde sonate nr. 2 op. 35. Duoen består af Kgl. Kapelviolinist Helena Højgård Nielsen samt pianisten Anne Holm-Nielsen, der vil fortælle om værkerne under koncerten.

Entréen er 85 kr. og betales via MobilePay eller lige kontanter.

Om Duo H2N:
Sideløbende med mange års kammermusikalsk samarbejde i klavertrioen Trio Dania, der har haft stor koncertvirksomhed i musikforeninger og på festivaler landet over, har duo H2N dyrket det fantastiske repertoire for violin og klaver. Som duo har de således eksisteret siden de unge teenageår, og deres sammenspil er derfor funderet i en dybere musikalsk forståelse, idet de gennem et mangeårigt profesionelt musikerskab og venskab har udviklet et fælles musikalsk sprog. Udover duosammenspillet er violinisten Helena Højgård Nielsen fast medlem af Det Kgl. Kapel og pianisten Anne Holm-Nielsen har aktiv koncertvirksomhed som både kammermusiker, akkompagnetør og solist. Gennem årene har de optrådt på de fleste større kammermusikfestivaler og koncertsale blandt andet Copenhagen Summer Festival, Frederiksværk Musikfestival, Bornholms Musikfestival, Arken, Glyptoteket, Nationalmuseet og Musikhuset Århus. Deres repertoire spænder over et bredt udvalg af de vægtigste værker indenfor det klassiske violin/klaverrepertoire.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed